Tilbage til oversigten


25.
November
Kl. 19:00

UNCLE ACID & THE DEADBEATS (UK)
L.A. WITCH

https://www.facebook.com/events/839522399578763

ENGLANDS OKKULTE STONER-BAND ROCKER CHRISTIANIA

Uncle Acid & The Deadbeats spiller tung stoner-rock med dystre tekster, men det har ikke forhindret dem i at opdyrke en stor fanskare. En opvarmningstjans for ingen mindre end forbillederne Black Sabbath i 2013 skadede nok heller ikke, for året efter spillede kvartetten både på Voxhall og i Pumpehuset samt senere på Copenhell.

I 2015 udgav bandet dets fjerde og meget roste album ‘The Night Creeper’, som igen blev fulgt op af to danske koncerter og året efter endnu en optræden på Roskilde Festival. Men siden da har der været stille omkring frontmand Kevin “Uncle Acid” Starrs og hans Deadbeats-kumpaner.

Det skyldes utvivlsomt, at d’herrer har arbejdet intenst på at færdiggøre materiale til deres femte plade, som forventes udgivet til efteråret og som skal lægge ryg til en omfattende turné, døbt "Wasteland Tour". Og de danske fans bliver ikke snydt.

Den Grå Hal er nemlig reserveret den 25. november til et tungt skud okkult-rock. Og det er svært at forestille sig et mere passende sted end Christiania til Uncle Acid & The Deadbeats tunge og syrede musik. Ikke mindst fordi de har en forkærlighed for obskure psykedeliske filmklip, som utvivlsomt vil klæde scenetæppet på Fristadens store spillested perfekt.

Koncerten bliver desuden englænderes hidtil største headliner-show på dansk grund, og med et bagkatalog, der til den tid tæller fem fuldlængdealbums, har syreonklerne mere end rigeligt materiale til at sammensætte det, der nemt kunne gå hen og blive en af årets bedste koncerter.

Uncle Acid udtaler:
"These will be our first European shows in two years and we're hungry to get back out and lay waste to many of our favourite cities. You will enjoy the show experiencing the latest PsychoVision screen technologies with piles of cranked up, ear splitting valve amplification to melt your minds. The nightmare shall resume!"