Tilbage til oversigten


17.
November
Kl. 20:00

WALTER TROUT (US)

https://www.facebook.com/events/194464771158339/

#amagerbioontour

Koncerten er i Den Grå Hal da Amager Bio bygger om

Ovenpå successen med 2017-udgivelsen ‘We’re All In This Together,’ planlægger Walter Trout et non-stop-år der bl.a. bringer ham til Den Grå Hal 17. november.

På ‘We’re All In This Together’ har Walter Trout fået besøg af fjorten prominente gæster, bl.a. Joe Bonamassa, Warren Haynes, Kenny Wayne Shepherd, John Mayall, Robben Ford og Edgar Winter. Albummet debuterede med en flot førsteplads på Billboard Blues Chart hvor den blev liggende i tre måneder! Det er også blevet streamet mere end en million gange på Spotify. Ikke dårligt for et bluesalbum!

Walter Trout begyndte sin blueskarriere i de sene 60’ere i Jersey. Han flyttede senere til Californien og spillede sammen med Percy Mayfield og Deacon Jones. Derudover var han også med i John Lee Hookers og Joe Tex’ orkestre. I ’81 kom han med i Canned Heat, hvilket førte til, at han blev inviteret med i John Mayall’s Bluesbreakers. ’89 var året, hvor han begyndte sin solokarriere, som fik medvind i Europa pga. den bluesrevival, der fandt sted i de år.

Samlet set har han, under de forskellige bandnavne han har brugt i forbindelse med sit eget ”Walter Trout”, udgivet mere end tyve live- og studiealbums. På det seneste, ”The Blues Came Callin’”, dykker han ned i erfaringerne fra sit sygdomsforløb. Det er med dét i ryggen, at han nu er klar til at tage på turne med og genoptage sin karriere, der indtil videre har varet i et halvt århundrede!