23.
May
Kl. 20:00

SLEEP (US) - Få billetter!

https://www.facebook.com/events/149417942407721/

Koncerten med Sleep i Pumpehuset 23. maj blev hurtigt udsolgt, og rykkes grundet stor efterspørgsel til Den Grå Hal samme dag.
Billetter købt til Pumpehuset vil stadig gælde i Den Grå Hal. Billetsalget er igen i gang via livenation.dk

Sleep er velsagtens det ultimative stoner-band - nogensinde. Så er det på plads! 
Sleep opstod i asken af bandet Asbestosdeath, og udgav i 1991 debuten “Volume One”. Året efter fulgte hvad der i dag betragtes som en af hjørnestenene i stonermetal-genren “Sleep’s Holy Mountain”. En plade der emmer af blueset doom-metal, træge guitarpassager og tekster, der hylder den grønne urt. Bandets næste projekt var det 63-minutter lange mesterværk “Dopesmoker”, som deres daværende pladeselskab desværre ikke havde store nok musikalske visioner til at udgive. Med uforrettet sag og en guldklump af en indspilning gik Sleep i opløsning, og det var ikke før 1999, at “Dopesmoker” blev udgivet i en forkortet version kaldet “Jerusalem”. Heldigvis kom indspilningen til sin ret, da Tee Pee i 2003 udgav “Dopesmoker” i sin fulde længde, og endnu en genudgivelse er det også blevet til i 2012. 

Sleep består i dag af Matt Pike, Al Cisneros og Jason Roeder, der hver især har sat deres præg på metalverdenen med projekter som High On Fire, OM og Neurosis, men sammen udgør de et stykke musikhistorie. 

Bandet har ialt udgivet fem albums:

1991 Volume One / Tupelo Records 
1992 Volume Two / Off the Disk Records 
1993 Holy Mountain / Earache Records 
1999 Jerusalem / The Music Cartel / Rise Above Records 
2003 Dopesmoker /Tee Pee Records / Southern Lord