05.
March
Kl. 19:00

Death Cab for Cutie
Slow pulp

https://fb.me/e/2KAT4t7vo

De amerikanske indiepionerer parkerer tour taxaen i København næste år, hvor de besøger Den Grå Hal med deres kommende album Asphalt Meadows 5. marts.
Death Cab for Cutie har siden starten af 00’erne været et af de mest toneangivende bands på den internationale indie-scene. Da Death Cab For Cutie i 2005 udgav deres femte album Plans, der blandt andet indeholder den akustiske ballade ”I Will Follow You Into the Dark”, opnåede de platin-certificering i USA og lå desuden placeret på Billboards albumhitliste i næsten et helt år. Gennem karrieren har bandet hevet hele otte Grammy-nomineringer hjem, senest for albummet Kintsugi i 2015.
Bandet har med forsanger Ben Gibbards karakteristiske stemme i spidsen været soundtrack til eller nævnt i flæng i nogle af periodens allerstørste serier og film. Deres musik og status som band spillede blandt andet en stor rolle i serien The O.C. fra 2003, hvilket hjalp bandet med at bryde igennem til mainstream-publikummet.
I 2022 er Death Cab fortsat aktuelle hos indieelskere verden over. Bandet har i løbet af året udgivet en række anmelderroste nye singler fra deres kommende nye album Asphalt Meadows, deres tiende af slagsen, som udkommer 16. september. Sidst gruppen besøgte Danmark var i 2019 med en komplet udsolgt koncert i Store VEGA, som blandt andet indbragte dem en firestjernet anmeldelse hos GAFFA.
Danske fans kan glæde sig til kærligt gensyn med de voksne indiedrenge, når taxaen ruller ind i Den Grå Hal i København til marts

SERVICEINFO - HUSK:
Vi anbefaler, at man altid kun køber billetter via den officielle billetudbyder, som er Ticketmaster.dk - vi fraråder på det kraftigste køb af billetter fra falske udbydere og videresalgs-sider som Viagogo og lignende, da man ikke kan være sikker på billetternes ægthed + ofte ender med at betale overpris