19.
October
Kl. 19:00

ARCHIVE (UK)

https://www.facebook.com/events/1284505488354822/

Archive fejrer 25-års jubilæum i Den Grå Hal, og til oktober er der en unik mulighed for at opleve det engelske kultband i København. Siden starten i det engelske triphop-miljø i de tidlige 90’ere til det seneste album, ”The False Foundation” fra 2016, har Archive leget med en lang række forskellige musikalske genrer og ofte blandet alt fra triphop og electronica til postrock og prog. De legesyge englændere beskrives ofte som ambitiøse, kompromisløse, storladne og bombastiske, og bandets mange eksperimenterende og udfordrende udgivelser bærer præg af, at bandet har udviklet sig fra at være en kvartet til i dag at have 12 officielle medlemmer. Bandets koncerter kombinerer den avancerede psykedeliske musik med opfindsomme visuals og en atmosfærisk lyssætning, der skaber et unikt rum. Dette vil blandt andet kunne opleves, når bandet 16. maj spiller en unik jubilæumskoncert i Paris, der skal optages til en DVD og Blu-Ray udgivelse med titlen ”Live In Paris” som skal udgives senere i år. Koncerten markerer 25-års jubilæet for dannelsen af Archive i London i 1994, og ved samme lejlighed tager bandet efterfølgende ud og spiller en stribe koncerter rundt om i Europa. Det engelske kultband tager ikke ofte på turné, og når de gør, så besøger de som oftest de passionerede fanbaser i Frankrig og Tyskland. Så det bliver en sjælden ære, når Archive til oktober lægger vejen forbi København. Billetter kan købes via Ticketmaster.dk fra fredag 1. februar kl. 10.00. Koncerten præsenteres af Down The Drain Concerts (tidl. Beatbox Entertainment).